CMS
I dag er størstedelen af hjemmesider bygget op omkring et CMS. CMS er forkortelsen for et “content management system”. Egentligt er det en applikation, der bruges til offentliggørelse af informationer, og derfor egner de sig til at lave hjemmesider med. Du kender måske allerede til f.eks. WordPress? Det er et CMS. Men bare rolig - Hvis teknologien lyder helt fremmed for dig, gennemgår vi i denne kategori præcist, hvad det er, og hvordan du let kan finde dét CMS, der egner sig bedst til din virksomhed.
Hvis du ser denne serie, fordi du er interesseret i at lave din egen hjemmeside fra bunden, kan vi anbefale dig også at se videoerne i kategorierne “Hjemmeside”, “WordPress” og eventuelt også videoerne i kategorien “Webshop”, hvis du sælger produkter fra din hjemmeside.
CMS for begyndere
CMS er systemer, der kører over en webserver og herigennem deler din hjemmesides indhold, så som billeder, tekst eller videoer. Der er mange forskellige CMS, der alle har forskellige muligheder indenfor f.eks. design. CMS er en værktøjskasse, som giver dig mulighed for at ændre design, tekster og andet indhold uden, at resten af hjemmesiden påvirkes.
CMS sparer dig som selvstændig for meget tid, da hjemmesiden gennem et sådant system bliver nemmere for dig at opdatere og redigere, selv hvis du ingen erfaringer med opsætning af hjemmesider har.
