Det gode stillingsopslag
Et godt og skarp formuleret stillingsopslag kan have afgørende betydning for ansættelse af den helt rette medarbejder. Er du tilbøjelig til genbrug af tidligere opslag eller upræcise formuleringer, fanger du sjældent de kvalificerede kandidater. Derfor – sæt godt med tid af til forarbejdet, så du kan opsætte en gennemført stillingsbeskrivelse. Det vil øge sandsynligheden for at finde ansøgere med de rigtige kompetencer.
Brug lidt ekstra tid på forarbejdet, når du skal lave et stillingsopslag - det tjener sig ind på den lange bane. Har du en gennemarbejdet stillingsbeskrivelse, er det et rigtig godt udgangspunkt, ellers er det en god ide at starte med stillingsbeskrivelsen inden stillingsopslaget formuleres.
Hvad er et godt stillingsopslag?
Inden du går i gang med stillingsopslaget bør du gøre det klart, hvilke specifikke opgaver du ønsker løst og hvilke krav, du har til en kommende medarbejder. Prioritér de vigtigste arbejdsopgaver og krav til faglige og personlige kompetencer. Prioriteringen er vigtig, da en kandidat sjældent vil opfylde alle ønsker.
Et godt stillingsopslag bør indeholde en reel beskrivelse af jobbet og opgaver, dagligdagen i virksomheden og dine forventninger til den nye medarbejder. Den skal være præcis, realistisk og indeholde følgende:
- Overskrift, der rummer stillingsbetegnelsen og fanger læserens interesse
- Underoverskrift, der understøtter overskriften og får læseren til at læse hele opslaget
- Konkret information om arbejdsopgaver og indholdet i stillingen
- Virksomhedsbeskrivelse
- Ansættelsesvilkår
- Ansættelsesprocedure
Hvis du selv vil udarbejde et stillingsopslag, kan du her downloade vores vejledning til, hvordan du laver et stillingsopslag:
Vejledning til udarbejdelse af stillingsopslag
Hvis du er Premium-medlem hos os, kan du også få hjælp til at lave et stillingsopslag på Selvstændige.com. Vi guider dig igennem hele rekrutteringsprocessen, og hjælper selvfølgelig med udarbejdelse af stillingsopslaget.
Når stillingsopslag skal publiceres
Når du har udarbejdet dit stillingsopslag, kan du som premium-medlem hos selvstændige.com få råd og hjælp af vores HR-konsulenter. Næste skridt er at indrykke dit stillingsopslag online.
Her står vi også klar til at hjælpe. Selvstændige.com har nemlig et samarbejde med Danmarks største jobportal - Jobindex.dk, og du kan som premium-medlem får den indrykket på jobportalen helt gratis. Vi vil publicere din jobannonce og selvfølgelig sørge for, at den er placeret den helt rigtige sted i den relevante jobkategori.
Alder må ikke være afgørende i forbindelse med rekruttering
Et bredt flertal i Folketinget har den 22. marts 2022 vedtaget en ændring i forskelsbehandlingsloven, der betyder, at en arbejdsgiver ikke må anmode en ansøger om at oplyse alder i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Anmodningen må hverken ske direkte eller via et elektronisk rekrutteringssystem.
Lovændringen har til formål at undgå diskrimination af seniorer på arbejdsmarkedet, da mange seniorer oplever at blive sorteret fra allerede ved en forhåndsscreening, hvor der bliver lagt væk på alderen frem for kompetencer.
Lovændringen supplerer en allerede gældende regel i forskelsbehandlingsloven om, at man ikke må søge efter en bestemt aldersgruppe, når man annoncerer efter en ny medarbejder. Reglen er ikke uden undtagelser, og de nuværende undtagelser vil fortsat være gældende, også i forbindelse med arbejdsgivers anmodning om en ansøgers alder.
Som eksempler på undtagelser, hvor en arbejdsgiver gerne må anmode om en ansøgers alder kan nævnes:
- Hvis en arbejdsgiver søger efter en ældre medarbejder til en stilling oprettet med henblik på positiv særbehandling af seniorer
- Hvis virksomheden er overenskomstdækket, og der i overenskomsten er særregler for ansættelse og aflønning af unge under 18 år
Overtrædelse af den nye bestemmelse er sanktioneret med bøde, og den træder i kraft den 1. juli 2022.
Vidste du, at som Premium-medlem kan du få hjælp til at rekruttere nye medarbejdere og få adgang til et professionelt rekrutteringssystem? – klik her for at læse mere
Indholdet er leveret af: Ase er ikke blot en a-kasse og fagforening. Vi er også din professionelle rådgiver i forbindelse med rekruttering, personalejura og ledelse. Vi sørger for at have din ryg og vejlede dig i forhold til dine ansatte, både ved ansættelse og afskedigelse. Med Ase HR Jura som din sparringsparter skaber du et godt udgangspunkt for et sundt arbejdsmiljø. Vi hos Ase HR jura glæder vi os til at dele vores mange erfaringer med dig. Som abonnent har du adgang til et unikt tilbud fra Ase HR jura. Har du brug for yderligere hjælp, kan du som premium abonnent kontakte Ase HR jura nedenfor. |