Hvad er en ejeraftale, og hvornår bør man oprette en?

Er dit selskab ejet af to eller flere ejere? Så kan det være en idé at udarbejde en ejeraftale mellem jer til regulering af de rettigheder og pligter, I har som ejere af det fælles selskab.

Ejeraftaler (eller aktionær – eller anpartshaveroverenskomster som de tidligere hed) udgør en del af det selskabsretlige regelhierarki, som samlet regulerer et selskabs selskabsretlige forhold. Øverst i hierarkiet er selskabsloven, herunder er vedtægterne, og nederst kommer eventuelle ejeraftaler.